VELKOMMEN TIL

DIANA HVAS

PERFECTING BEAUTY

 

 

 

 

 

 

 

Den korrekte pleje er altafgørende for et godt resultat, faktisk afhænger 70 % af det endelige resultat af din pleje.

Efter behandlingen:
– Den pigmenterede hud vil være rød og hævet efter behandlingen. Hævelsen vil typisk være faldet efter 2 dage.
– Brynene vil være meget mørke til at starte med og farven vil aftage med ca. 50 % efter helingsperioden.
– Det tager ca. 6 uger før den endelige farve og resultat kan vurderes – man kan derfor IKKE komme til efterbehandling før, der kan IKKE rettes i en kosmetisk tatovering inden de 6 uger er gået.

Aftercare – din del af opgaven, for at opnå det bedste resultat:
Efter 1-2 timer skal du vaske din kosmetiske tatovering første gang. Dette gøres med sæbe og lunkent vand. Dup den kosmetiske tatovering tør med en ren vatrondel. Herefter påfører du den udleverede aftercare-creme i et meget tyndt lag. Denne procedure gentages hver time, eller minimum 5 gange på behandlingsdagen, samt det efterfølgende døgn. De efterfølgende 7 dage, smører du din kosmetiske tatovering 3-5 gange dagligt, fortsat med den udleverede aftercare-creme, og her skal brynene ikke længere vaskes, med mindre der fortsat er lymfevæske. Det der er vigtigt, er at der ikke dannes skorpe på dine bryn (grundet den udsivende lymfevæske).

Undgå:

De første 7 dage, mens den overfladiske heling finder sted, må dine bryn ikke komme i nærheden af vand – du må gerne gå i bad – hold evt. en tør klud over brynene, når du vasker hår, eller påfør et tykkere lag aftercare på, så de skyr vandet – tag det af efterfølgende, og erstat det med et tyndt lag igen. Den første uge efter behandlingen frarådes det at dyrke sol, gå i sauna og i solarium, bade i swimmingpool/havet/spa, samt at træne. Du skal til alle tider beskytte PMU/kosmetiske tatoveringer mod solen, men især i helingsperioden. Du vil modtage en plejevejledning til underskrift før din behandling. Du kan gå ind på vores Youtube Kanal og se vores plejevideo her;

Det er derfor yderst vigtigt, at du har undersøgt din behandlers arbejde grundigt inden, da dette vil give dig en ide om artistens håndværk. Du kan således komme ud for, at skulle fjerne de naturlige hår, som ligger udenfor den form, vi laver på dig. Tonehøjden på farven der deponeres i huden, bestemmes udfra din naturlige hårfave på brynene. Læber: vi holder os helst til de naturlige tonehøjder, og vi vil ikke lave en liner, der ligger meget udenfor kundens naturlige læbelinje (din whiteroll).

Eyeliner: Her holder vi os primært til de brune og sorte farver, vi laver ikke ekstreme winged eyeliners, da man skulle kunne bære det i mange år fremadrettet. Permanent Makeup skal, i vores optik, ikke være modepræget. Med dette mener vi, at ekstreme former på brynet, såsom meget høje bryn, ikke er klædeligt, heller ej æstetisk korrekt, og derfor udfører vi ikke dette. I forhold til Eyeliner er det vigtigt at forstå, at ekstreme winged eyelinere, i takt med at man bliver ældre, vil ændre sig, således at det kommer til at tynge øjet, istedet for at fremhæve det. Kort sagt, er vi lidt konservative når det kommer til Permanent Makeup, og mener, at det udelukkende bør have det formål, at se naturligt og æstetisk ud.