vores Akademi

Vores Akademi i Permanent Makeup/Microblading:

NB: I ØJEBLIKKET TILBYDER VI IKKE UDDANNELSE I PERMANENT MAKEUP, DA VI HAR MEGET TRAVLT MED ANDEN UNDERVISNING, HERUNDER GERMAINE DE CAPUCCINI, TIXEL, NEOGEN M.M.

 

Microblading kræver, at man benytter en vis mængde tid på at øve. Denne mængde tid, kan ikke gøres op i et par dage, det kræver måneders øvelse, og træning, at blive fortrolig med teknikkerne. Vores to-dages workshops repræsenterer således kun en introduktion til alt det man skal igennem.

 

På workshoppen får man en generel forståelse for branchen, dele af den grundlæggende teori gennemgås, og man bliver bekendt med den praktiske del.

 

Den teoretiske del:

 

At vide, hvornår man ikke må udføre behandlingen, er lige så vigtigt, som at vide, hvordan man optegner brynene. På workshoppen fokuserer vi i den teoretiske del på: hudens opbygning, kontraindikationer, pigmenter, form, symmetri, aftercare/pleje mm.

 

Det vigtigste emne vi gennemgår, er emnet hygiejne. Dette præsenteres gennem en række forebyggende foranstaltninger, der skal tages for, at undgå eventuelle problemer ved udførelse af behandlingen.

 

Den praktiske del:

 

På kurset består den praktiske del af to ting. Den første dag, at øve på øveskind (latexmåtter), og den anden dag, at øve på modeller. Her skal man selv medbringe en model. At øve på modeller er ensbetydende med, at udfylde de strokes, som træneren har optegnet. Der er således minimal risiko for, at de studerende begår fejl, da de arbejder i eksisterende strokes, som træneren har lagt. Formålet med denne praksis er, at de studerende oplever, hvordan det føles, at arbejde på rigtig hud, og ved denne metode, at fjerne eventuel frygt for dette. Et andet formål med denne praksis er, til en vis grad, at få fornemmelsen for det rigtige tryk.

 

 

 

Vores basiskursus

Microblading er en manuel metode, som udføres med et håndstykke/tool, der
anvendes til at lave hairstrokes.
Metoden er forholdsvis ny i den vestlige verden, men den har været anvendt til permanent makeup i Asien i over 25 år.
Det er uden tvivl den metode, der giver det mest naturtro resultat, og som sikrer de tyndeste, og fineste hairstrokes i forbindelse med 3D bryn.

Et basis microblading kursus, er det rette for dig, som:

Ønsker at lære microblade-teknikken korrekt fra begyndelsen!

Allerede microblader, men som gerne vil op på et højere niveau!

Ikke føler dig ordentligt “klædt på” efter et tidligere erhvervet kursus!

Er parat til at dedikere dig, og arbejde for, at lære dette håndværk korrekt, samt at hæve standarden i Danmark!

Samtidig med at vi forsøger at lære vores elever, at mestre håndværket, så forsøger vi også at lære vores elever, at respektere deres klienter. At respektere sine klienter inkluderer, at tage sig af dem, og en stor del af dette indebærer, at benytte produkter og teknikker af højeste kvalitet.

Efter workshoppen:

Vores kursus er udformet med respekt for den moderne livsstil, hvor kostbar tid skal udnyttes maksimalt. 

Alle vores studerende undervises i en meget detaljeret læringsapplikation, som er  en online platform for information og læring. Dette værktøj gør det muligt for eleverne at kommunikere med akademiet når behovet opstår, i løbet af de næste 6 måneder.

De vigtigste fordele ved, at lære microblading med en online læringsplatform er:

Man sparer rejseomkostninger
Man sparer dyrebar tid
Man kan øve når som helst, og hvor som helst
Man modtager dedikeret, og direkte vejledning fra en superviserende Træner.

Formålet med applikationen er, at gøre din læring nemmere, og mere effektiv.

Applikationen indeholder forelæsninger med timevis af videomateriale og hundredvis af billeder, der tilsammen hjælper eleverne lære alt de skal vide om teknikken microblading. 

Applikationen består yderligere af 11 levels, som eleverne skal gennemføre, trin for trin. For ethvert level, sender man sit værk via applikationen, som bedømmes af Træneren. Først når opgaven er løst tilfredsstillende, rykker man videre til næste level. Til din info, skal det nævnes, at man først begynder, at arbejde på modeller, på egen hånd, på level 9!

Når alle 11 levels er gennemført tilfredsstillende, bliver man certificeret  artist.

Inden et certifikat udstedes, skal det dog understreges, at der er helt konkrete standarder og kriterier, som man skal leve op til. Som certificeret artist kan du fremvise et certifikat som bevis for, at du har gennemført kurset tilfredsstillende, og du modtager et vandmærke med logo, som du kan benytte i din markedsføring.

Træneren yder support indtil eleven er certificeret, eller i op til 6 måneder efter adgangen til læringsplatformen er påbegyndt.

OM trænerne:

 

Diana Hvas var den første i Danmark, som tog microblading til sig (som vi kender det i dag), som en professionel behandling. Diana Hvas har været i flere verdensdele for, at træne, og studere microblading, herunder Asien, og er derfor bekendt med alle teknikker indenfor dette fag.

Diana Hvas var Branko Babic første internationale elev, der blev certificeret PhiBrows artist, og var den første på verdensplan til at blive udnævnt international Master. Hun har Master bevis 002 fra PhiBrows Academy.

Diana Hvas har været med fra PhiBrows begyndelse og undervist i flere lande herunder; Brasilien, Holland, Sverige, Australien, USA, Thailand, Indonesien, Irland og Serbien (op til flere gange), og har været forelæser på flere store PMU/Microblading konferencer – bl.a. Serbien og Kina.

Hun blev i 2018 udnævnt til GrandMaster, den højeste anerkendelse indenfor PhiAcademy. Hun valgte i starten af 2020, at forlade PhiAcademy, for at frigøre mere tid til klinikken og undervisning for andre brands.

I 2019 var hun forelæser på ESTP konferencen i Bern, en konference udelukkende for fagfolk og læger med speciale i tatoveringer og Permanent Makeup.

Hun har ligeledes deltaget i forbruger programmet KONTANT, som ekspert.

Internationalt er hun en meget anerkendt artist, og har sans for kvalitet, æstetik og detaljer.

Stephanie Hvas har siden 2014 arbejdet side om side med Diana Hvas, og har ligeledes været tilknyttet PhiAcademy som træner, hun valgte sammen med Diana Hvas, at forlade Akademiet i 2020, for at søge nye udfordringer.

Hun er ifølge Diana Hvas Danmarks dygtigste Microblading-artist, og en fremragende og engageret underviser.

Ved siden af hendes job som træner og behandler i klinikken, har hun taget uddannelsen som kosmetolog ved Nordsjællands kosmetologskole, hun blev færdiguddannet Marts 2020.

Stephanie er ligeledes tilknyttet Germaine de Capuccini, et professionelt hudplejebrand, som underviser og træner, og har indgående forståelse og viden indenfor hud og produktlære.

 

     

     

    Andre kurser:

     

    Perfecting Beauty er ligeledes undervisere for:

    Germaine De Capuccini

    Titel/Mezotix

    JetPeel

     

    MERE INFORMATION:

    For fyldestgørende information omkring vores kurser, kursuskalender, samt priser, er du meget velkommen til at kontakte os, enten pr. mail på: academy@dianahvas.dk, eller telefonisk på: +45 42704546.